Når én dør lukkes, åbnes en ny. På gensyn!

img_1271

Hvis denne tekst skulle læses højt til en forsamling hvor alle jer var samlet, havde jeg med garanti rystet i stemmen og knebet en tåre. Og det er da også med lidt hjertebanken og vemodigt, at jeg skriver dette indlæg, som desuden er blevet omskrevet en milliard gange. Det er jo ligesom at give afkald på et familiemedlem eller en nær ven.

Men når jeg tænker på beslutningen – beslutningen om at FAG AND FAB snart er fortid, så føles det rigtigt helt nede i maven, uanset hvor vemodigt det end er.

Siden februar 2012 har jeg på mere eller mindre daglig basis leveret indhold til alle jer, vi har haft korrespondancer i kommentarfeltet, jeg har mødt jer diverse steder, drukket ciders med jer på festival og sågar drukket cocktails med nogle af jer i København.  Vi har diskuteret i kommentarfeltet og jeg har til tider skabt mig lidt til jeres store undren ;) Og jeg har elsket hvert eneste lille aspekt af hele dette blogprojekt, men jeg kan mærke min værnepligt er aftjent nu.

Det primære fokus med min blog, da jeg åbnede den op for snart fem år siden, var at komme ud med min egen historie, at hjælpe og inspirere andre. Der vil naturligvis fra nu af og til al evighed være folk, som har brug for hjælp til at tage springet i forhold til deres seksualitet, men jeg føler, at jeg har gjort mit nu, og det er en gode idé at stoppe mens legen er god.

Derfor er og bliver dette mit sidste indlæg på FAG AND FAB – desværre. For det er sgu da brandærgerligt, at jeg ikke kan få den gnist til at forblive, men jeg må også følge mit hjerte og min mavefornemmelse, som siger mig, at det er tid til at fokusere på mine andre projekter.

Min nye boligblog &ARTICLE kører videre i bedste stil – og med endnu mere og bedre indhold nu, hvor jeg har tid til det. Derudover skal jeg bruge min tid på Future Planner, som vokser sig større og større for hver dag, der går. Og hvis I ikke kan undvære mig helt (for jeg er fab forfanden da!), så er jeg naturligvis stadig på Instagram.

Tak. Virkelig. Af fucking hele hjertet tak for jeres mange kommentarer herinde (som i skrivende stund har rundet 11.000 (!) ), for jeres opbakning hele vejen igennem, og for at læse med i mit middelmådige liv. Det betyder meget mere end I aner, og jeg vil sateme savne jer!

Måske vender jeg tilbage før nogen aner det. Indtil vi ses igen et andet sted i cyberspace eller i den der virkelige verden (og inden jeg bliver alt for sentimental, haha): HA’ DET MEGA OPTUR! Og tak. Igen. TAK!

I er fandeme søde: En snak om den der julekalender

foerstadvent

Jeg tror, det var helt tilbage i 2012, at jeg lavede den første julekalender herinde til jer, hvor I kunne vinde lækre præmier hver dag i hele december. Og hold op, hvor har det været en succes hver gang. Til trods for det, så var sidste år altså uden en julekalender. Jeg havde simpelthen ikke tiden til det, og hvis der er noget, jeg ikke vil, så er det at gøre ting halvhjertet – så hellere helt lade være. I er mange – sådan sindssygt mange – der har spurgt mig på diverse sociale medier, om jeg laver julekalender i år. Og igen må jeg altså skuffe jer – desværre. Der bliver heller ingen julekalender i år. Dels fordi jeg ikke har tiden til det, og dels fordi jeg arbejder meget på at få den nye interiør-blog &ARTICLE i gang, og dels fordi Future Planner tager ret meget af min tid, og jeg kan (desværre) ikke være alle steder på én gang :)

Dog er det ikke helt uden julesjov fra min side af i år. For inde på &ARTICLE har vi adventskonkurrencer, hvor du kan vinde virkelig nice præmier hver advent op til jul. I søndags satte vi en fin kubus lysestage fra by Lasse på højkant, og man kan deltage i konkurrencen helt ind til på lørdag. Så hvis du vil have et lod i konkurrencen, kan du deltage her.

Jeg beklager, hvis nogle af jer havde glædet sig, men jeg vil som sagt ikke gøre tingene halvhjertet, og jeg har brug for at lille break denne jul uden alt for meget om ørerne :)

Lidt billeder fra kamerarullen

Jeg synes altså tiden går frygtelig stærkt! Det føles som om, at vi næsten lige har rendt i bare tæer og drukket vin til langt ud på natten, mens aftensolen stadig lyste op. Nu lægger mørket sig inden man kommer hjem fra arbejde, dagene føles lidt kortere og inden vi ser os om, så er det juleaften. Herligt, men skræmmende som dagene flyver forbi. Den seneste uge er også fløjet i ét væk for mit vedkommende. Jeg tænkte, at dele lidt ufiltreret billeder med jer fra min hverdag i ugen, der snart er gået.

Mandag og tirsdag har jeg ingen billeder taget på min telefon (det ligner mig ikke!) udover den fine æggemad, jeg delte med jer på Instagram og så et hav af outfitbilleder af min kollega Christina (#HejPA). De to dage stod egentlig også bare på arbejde for mig; specielt i forbindelse med Black Friday som jo lige har været og Cyber Monday i morgen, hvor jeg som den affiliate ansvarlige hos Bloggers Delight har sørget for at finde alle de mange rabatkoder og tilbud sammen og kommunikere dem ud til bloggerne, så de kunne nå at forberede sig. Så hvis I synes, I er blevet spammet af rabatkoden, så ved I hvem der skal have skylden, haha ;)

img_1706-jpg

Onsdag aften var kontoret, samarbejdspartnere, bloggere, venner og bekendte samlet på Boulebar i Nørregade, da Bloggers Delight har åbnet (endnu) et sejt netværk: the bloke. The bloke er et herreunivers, og allerede dér kan I jo høre, hvorfor jeg ikke er en del af det, kun for mænd. Det var en virkelig hyggelig aften, hvor jeg desuden vandt i petanque (vigtigt!).

img_1829

Torsdag var vi alle lidt bombede på kontoret. The bloke receptionen var ikke noget vildt, men bare en hyggelig aften, men når har været på fra klokken 8 til 20, så er man bare træt på en anden måde. Det var derfor med julelys i øjnene, at Jacob og jeg skulle på favorit-pizzastedet Rossopomodoro og spise os mætte i deres nye menukort sammen med et par andre søde bloggere.

img_1844

Min morgen fredag startede ud med åbningen af ZARA HOME på Købmagergade. Det er den første ZARA HOME butik i Danmark, og den er pretttyyyyy! 600 kvadratmeter ren kærlighed. Jeg si’r det bare. Det blev til en sludder for en sladder, et par billeder og en croissant eller to. Jeg fortæller meget mere om ZARA HOME og åbningen heraf henne på boligbloggen. Herefter tog jeg op på kontoret, hvor vi alle var begravet i arbejde og ihærdigt forsøgte at varme op til vores ene (ud af tre – katjiiiing) julefrokost senere på aftenen. Jeg tog hurtigt forbi Benjamin og blev klippet, skyndte mig hjem og ledte forgæves efter min pincet til brynene, tog et bad, hoppede i noget kluns og så videre til julefrokost. Det var en julefrokost på Parnas med stegt flæsk ad libitum, fadøl (ja, jeg blev sgu tvunget til at kunne lide det), dans hele natten og – selvfølgelig – snurretur i hovedet, da man ramte sengen.

fullsizerender-jpg img_1875-jpg

Lørdag stod jeg ret sent op. Føj, jeg havde mange tømmermænd. Faktisk nok flere end jeg længe kan huske. Det var helt vildt så ondt i hovedet, maven, benene, ryggen – overalt – jeg havde! Det hjalp dog lidt på det, at min ultra-gay jakke fra ASOS kom (udsolgt nu desværre), og Jacob og jeg hentede burger og fritter fra Grillen Burgerbar. Senere på aften fik vi peppet vores Kubus stage op, så den er klar til jul. DIY-guide coming up!

img_1884-1

Og i dag har jeg så bare spist klementiner og arbejdet. Gaaaaab. J er på arbejde, så jeg har skrevet lidt på &ARTICLE, ryddet op, pakket julegaver ind og hjemmetrænet. Jeg er inde i periode, hvor jeg ikke rigtig gider flytte min røv ned i træningscentret, så jeg har heldigvis lidt udstyr herhjemme, så jeg stadig kan få trænet bare en lille smule :)

Nå, en masse ligegyldig sniksnak om min uge. Men det er lige det eneste, jeg har på hjerte – den øverste etage kører ikke så hurtigt i disse dage, haha! Håber I alle nyder weekenden og er klar til sidste afsnit af Bedrag i aften :)

Kunsten at koge et æg & opskrift på lækker spicy tunmousse med avokado

img_1702

Det at koge et æg til perfektion er for mange en kunst i sig selv. Det var det også for mig engang, men jeg har efter mange forsøg fundet den perfekte how-to! Jeg er jo en ret stor æggespiser, som de fleste på Instagram efterhånden har opdaget; jeg elsker æg, det kan bruges til rigtig mange ting, og det er en super fin proteinkilde. Det at koge et æg til det er hårdkogt er for mange ikke en kunst, tænker jeg ;) Men at koge det til det gyldne smilende æg, hvor hviden er fast og blommen er flydende, men varm, er for mange en umulig opgave.

Det har som sagt taget mig en del forsøg – sidder lidt og smågriner over, at jeg rent faktisk skriver om, hvordan man koger et æg, haha – men jeg har fundet den helt optimale løsning for mig. Faktisk bliver mine æg kogt så meget til perfektion, at jeg kan pille blommen ud for sig selv, men så den stadig er flydende (se mit meget insta-venlige billede herunder). For det første, så handler det om at lære dine æg at kende. Der er forskel på æg, og der kan derfor være forskel på, hvor lang tid et æg skal have før det er smilende. Jeg køber derfor altid samme slags æg, og har erfaret, at stort set alle økologiske æg skal have lige lang tid. Buræg og skrabeæg skal (for mig – for some reason) have længere tid og er ikke til at gøre sig kloge på. Så endnu en grund til at købe økologiske :)

Jeg gør det, at jeg sætter vandet i kog inden jeg lægger æggene i. Når vandet koger, sådan fuldstændig buldrerkoger, så lægger jeg æggene i med en ske. Det er nemlig vigtigt, at de ikke får slag og skallen knækker. Når du har lagt æggene i, skal vandet helst være 1-2 cm over ægget. Lad nu ægget koge i 5 minutter og 15 sekunder. Tag æggene hen under vandhanen straks og fyld kold vand i gryden. Lad ægget ligge i det kolde vand i 1 minuts tid inden du piller det. Voila smilende æg!

Smilende æg spiser jeg typisk til frokost eller morgenmad på noget rugbrød og for det meste sammen med avokado. Her til aften er jeg alene hjemme, og kunne ikke rigtig overskue det store projekter, så jeg fandt en masse slatter og rester i køleskabet. Jeg har derfor serveret mine æg på en lækker (og spicy!) tunmousse med avokado. Den består af én dåse tun, lidt fromage frais (skyr kan også varmt anbefales!), to spiseskefulde tacosauce, en most avokado, salt, peber og forårsløg. Top evt. med chiliflager for at gøre den endnu mere spicy :)

Min pæne blomme herunder, haha!

img_1703

Der er da noget jeg ikke har fået fortalt!

photo-1428908728789-d2de25dbd4e2-2

Midt i min glæde og taknemmelighed har jeg helt glemt at fortælle jer, hvad ham søde J gav mig i fødselsdagsgave for en måned siden. For det første blev jeg vækket til lækkert morgenbord og en masse kys, dernæst fik jeg en lille, let indpakket æske stukket i hånden. Jeg flåede den straks op og indeni finder jeg en masse papirudklip af Brandenburger Tor, Eiffeltårnet, Colosseum, et fly og en masse andet. Og hvordan var min reaktion lige? Jeg fattede ikke en skid, haha, så jeg sad bare og lignede ét stort spørgsmålstegn, indtil jeg fandt brevet. Brevet!? Havde jeg virkelig fået et brev af ham, der ikke rigtig skriver breve eller længere tekster og så tilmed med en masse søde gloser, jeg blev helt rørt over. I brevet stod der også, hvad gaven egentlig var udover en masse papirklip. Og venner? Jeg skal sgu til en valgfri europæisk storby på forlænget weekend og bare nyde livet. Hvor optur en gave er det seriøst lige?!

Sååå. Hvis I har nogle must-sees, gode råd eller andet, så fyr løs. Jeg har kun været i London, Malmø og Berlin, så det er ikke det helt store, jeg har oplevet ;) Vi regner med at tage af sted i foråret. Hvad er ekstra must-see-agtigt der?

Tanker om “Prinsesserne fra blokken”

137897770

Min news feed på Facebook var mildest talt oversvømmet med opslag fra DR.dk om deres nye programserie “Prinsesserne fra blokken”. Alle opslag efterfulgt af en spydig kommentar til, at de medvirkende piger var ’skudt i hovedet’, ‘til grin’, ‘de får ikke min respekt’ og så videre. Helt ukritisk og ubarmhjertigt har jeg givet ‘thumbs up’ til disse opslag, fordi jeg – i første omgang – syntes, det var enormt morsomt.

I går aftes lagde jeg mig så i seng og tænkte, at jeg nok hellere måtte se programmet, så jeg på ægte dansker-manér kunne grine over hvor kiksede andre er.

Det tænkte jeg også de første minutter, men der gik ikke længe før jeg så noget helt andet under overfladen. Først spurgte jeg mig selv, om de personer, der havde givet deres negative tilkendegivelser om programmet på Facebook, mon overhovedet selv havde set programmet eller blot traileren? Dernæst reflekterede jeg over den substans som programmet faktisk var af. For mig er det helt tydeligt, at DR har lavet et program, der på så mange måder afspejler en gruppe unge i Danmark – på indersiden. De her piger som medvirker i programmet, har alle haft en svær opvækst, de har alle deres personlige issues som overgår de fleste af os, og for mig at se, så er det her lige så meget en dokumentarserie, som det er et råb om hjælp fra pigerne.

Måske de gemmer sig bag de store bryster, falske øjenvipper og lange negle for at skygge for den virkelighed, som de faktisk består af. Noget jeg til dels kan nikke genkende til inden jeg sprang ud. Slet ikke det samme som de har været igennem, men jeg føler alligevel, der er ligheder. Og jeg synes det er hammerærgerligt, hvis vi dømmer dem på neglene og håret. Er vi ikke klogere og dybere mennesker end det?

Jeg synes virkelig, der mangler et vigtigt element i denne “debat” om programmet. For mig at se, mangler der virkelig at folk faktisk tager pigerne seriøst, uanset hvor kiksede man end synes, de er, og vi kigger lidt mellem linjerne. Vi kan sagtens blive enige om, at solkur ikke er det mest fornuftige (eller sexede), men hvem er vi at dømme dem på så tyndt et grundlag. De piger har i hvert fald min respekt for at stå frem og fortælle – direkte eller indirekte – hvor svært de har haft det, og hvad de har været igennem. Det må sgu ikke have været sjovt.

 

Få rabat på Daniel Wellington

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA


Produktet er sponsoreret   |   Indlægget indeholder annoncelinks


Jeg kan se, at I mit sidste indlæg, hvor jeg fortalte jer, at Daniel Wellington var så søde at forkæle mig med et af deres nye Classic Black ure til min fødselsdag, var I ganske interesserede i at købe uret med rabat. Så jeg tænker, at det er på sin plads, jeg lige deler rabatkoden med jer igen, så I kan nå at få fingrene i et af de nye ure. Hvis I ikke selv skal have et, så kan jeg klart anbefale det som julegave til personen, der har alt! :)

Rabatkoden DANIELISHOJ giver 15% rabat til og med den 30. november 2016. Du kan shoppe hos Daniel Wellington her.

God aften :)

3,5 år efter overfald: Sådan påvirker det mig

11873483_10206984907003130_7521997779366003244_n

For ikke så længe siden skrev en af mine trofaste læsere, hvis navn jeg har set gå igen og igen i kommentarfeltet lige siden jeg oprettede bloggen tilbage i 2012, og spurgte hvordan jeg egentlig havde det efter jeg dengang – i marts 2013 – fik trynet en knytnæve i fjæset og fik en flænge i ryggen, mens jeg stod og havde en fest på dansegulvet. På et meget kort øjeblik udviklede dén aften sig fra at være en af de bedste til en af de værste. Læs om det, da det lige var sket, her.

Jeg husker tydeligt, hvordan mit hår blev megt vådt på så kort tid, at det umuligt kunne være mig selv, der havde det varmt. Og hvordan jeg med ét, får kastet et glas lige i centrum af ansigtet, da jeg vender mig for at, med et blink i øjet, skal til at fortælle til vedkommende, der hældte en drink ned af mig, at personen godt måtte styre sig lidt. Gid det var så vel. Drinken i nakken på mig, var tilsyneladende blot for at få mig til at vende mig om, så jeg kunne få placeret glasset solidt mellem næsen for dernæst at have en flænge i ryggen, lidt blod på hænderne og en masse tumult omkring mig.

De fysiske skader var dog minimale. Det var overfladiske skrammer, og det var under overfladen at de værste spor satte sig. Tiden efter var jeg megt ramt psykisk af det. Jeg tude ikke tage i byen, jeg var ikke meget for at gå ude om aftenen og uanset tidspunktet på dagen, kiggede jeg mig konstant over skulderen, for hvad nu hvis.

Den dag i dag føler jeg mig ikke mærket af det i hverdagen. Det er jo hverken fordi jeg er blevet forsøgt dræbt eller lignende, men jeg synes stadig det skal tages alvorligt, og jeg kan også mærke på mig selv, at jeg har brug for at tale højt om det nogengange, for af og til så kommer episoden fra 2013 snigende og overfalder mig bagfra, når jeg mindst venter det. Episoden dengang har betydet, at jeg stadig ikke bryder mig så meget om at gå i byen. Når folk spørger hvorfor, plejer jeg egentlig bare at fortælle, det er fordi jeg hellere kan lide privatfester hjemme hos folk. Men sandheden er, at jeg ufattelig gerne ville være typen, der gik mere i byen og kom mere ud blandt en masse mennesker, jeg ikke kender og have en fest. Det kan jeg bare ikke. Jeg kan ikke have en fest, når jeg er i selskab med utallige mennesker, jeg ikke aner en fløjtende fis om, for jeg aner ikke, hvad de gør det næste øjeblik, og om jeg pludselig står for skud igen helt umotiveret – måske bare med værre følger end første gang. Og det er sindssygt ubehageligt!

Af og til har jeg fortalt til folk, at episoden stadig ligger ret dybt i mig, og det ikke er noget jeg bare lige glemmer, hvortil folk fortæller, at jeg bare skal springe ud i det, og jeg kan jo altid tage i byen med en masse venner, så jeg er i selskab med folk jeg stoler på, og som jeg ved ikke kunne finde på at gøre mig fortræd. Og den tanke kan jeg rigtig godt lide, men den løber mig stadig koldt ned ad ryggen. Det gør den fordi, vedkommende der synes, jeg skulle have et glas lige i sylten, sparkes og slås på, var en jeg havde tæt. Jeg troede faktisk, vi var venner. Jo jo, vi havde da været lidt oppe at toppes før på skrift, som man jo af og til er med sine venner og veninder, men jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle udvikle sig til, hvad det gjorde.

Jeg er dog blevet bedre og mere komfortabel med at komme i byen, men det er ikke uden lidt hjertebanken eller paranoia, at jeg står i baren og bestiller drinks eller leger Beyoncé på dansegulvet, for frygten for om der er nogen, der pludselig udser mig som deres tilfældige offer ligger og lurer lige under overfladen. Og det vil den nok gøre lang tid endnu. Så til dig, der måske ikke har din bedste dag næste gang, du er i byen, og der måske er en i lokalet, du ikke altid er perleveninder med, som er et let offer. Tænk dig om. Uanset om du kender vedkommende eller ej, så kan det aldrig retfærdiggøres at gøre én fortræd på den måde. Er der noget, der trykker dig, så snak med nogen om det – uden alkohol. Lad det ikke gå udover uskyldige, for selvom det blot er en hurtig afreaktion fra din side af, og du måske ikke mener noget ondt, så kan det gøre mere skade end du lige regner med.

Jeg elsker en lille én i hverdagene + en vinder

p1011824 p1011825


Annonce


Jeps, det gør jeg altså – elsker en lille én i hverdagen. Som jeg har skrevet om i et indlæg her, så er mine weekender typisk ikke de mest festlige eller voldsomme af slagsen; de er derimod ganske stille og rolige, fyldt med afslapning og faktisk nærmest en form for meditation for mig. Jeg har brug for at lade batterierne op, når der er så meget run på normalt. Derfor må jeg jo også kompensere lidt for de manglende byturer og branderter ;)

For et par måneder siden blev jeg introduceret for den nye drik WONN, som jeg har også har blogget en del om – senest i dette indlæg. Jeg er tosset med, at den er uden brus, at den er lidt sød uden at være det mindste kvalm og smager virkelig godt. Den er perfekt for sådan en som mig, der ikke bryder sig om øl, og derfor ikke kan hoppe med på en fyraftensbajer. My kind of fyraftensbajer er altså blevet en WONN. Har du smagt dem endnu?

I aften står den på en WONN med jordbær (det er altså min favorit), en omgang kæresteafslapning på sofaen og så ellers nyde, at min mand for en gang skyld har fri fra arbejde. Det glæder jeg mig godt nok til :)

I fredags satte jeg gang i en konkurrence på min Instagram, hvor en heldig læser kunne vinde en kasse WONN. Vinderen er fundet og annonceret lige her.

Har I set det? :)

giphy

Phew, jeg synes godt nok, der er sket mange ting på det seneste. Både for mig og ude i den store verden (som pludselig ikke føles så stor længere). En af de helt skuffende “begivenheder” er for mit vedkommende, at Donald Trump er blevet valgt til præsident. Den havde jeg ærlig talt ikke set komme, hvis jeg skal være helt ærlig. Nu må vi da bare krydse liv og lemmer for, at Michelle Obama stiller op i 2020, hvis ikke jorden er så godt som gået under inden da.

Nå, men altså. Det har I jo nok set, hvis I bare har været en anelse online de seneste dage. Noget andet – og langt mere positivt – som I forhåbentlig har set, men som desværre ikke har været mediedækket i samme grad er, at Jacobs og mit projekt &ARTICLE er skudt i luften. Dét har vi glædet os til!

&ARTICLE er vores nye fælles blog. En boligblog. Vi er begge tossede med at bladre i boligkataloger, vi elsker nordisk design, og vi elsker at bruge lidt for mange penge på pæne ting til hjemmet. I kan naturligvis tjekke &ARTICLE ud ved at klikke her, men ellers kan jeg fortælle så meget, at det bliver en godt blandet boligblog, men med én ting for øjet; godt content, som er gennemarbejdet, der er en fryd for øjet. Vi tager jer med igennem brand focuses, sætter ord på de nyeste trends, nemme DIYs, inspirerende boligreportager og selvfølgelig en masse nyheder, nye køb og snak om ting på ønskelisten. Jeg blev spurgt forleden, hvorfor man skal læse &ARTICLE til fordel for de mange andre boligblogs out there og svaret er ret simpelt: Det skal I heller ikke til fordel for andre blogs :) Men det vi virkelig gerne vil slå os på er det visuelle og en gennemarbejdet blog, som ikke har skønhedsfejl i kanterne. Har vi et indlæg på vej, som ikke er helt i skabet, så bliver det kasseret.

Jeg håber af hele mit hjerte, at I vil synes om dette projekt. Det kilder helt i maven på mig, når jeg snakker om det, og jeg glæder mig bare så meget til at få ført det endnu længere.

Lidt om at overskue (sund) mad og at handle ind

skaermbillede-2016-11-08-kl-18-16-57

I går smed jeg dette billede på Instagram og gav forhåbentlig ikke for mange af jer dårlig samvittighed ;) Dårlig samvittighed har jeg haft lidt af på det seneste. Træningen har ikke helt hvad i top, som den burde og hyggen er strømmet ind over mig som mørket og kulden er tiltaget. Men jeg vil gerne ‘back on track’ igen og gøre lidt mere ud af den sunde livsstil. Det lyder som sådan en kold tyrker, jeg skal til at give jer allesammen – men det er (forhåbentlig) lige så meget inspiration for jer, som det er en kold tyrker for mig.

De seneste uger har J og jeg nemlig lavet madplan og handlet en gang om ugen. Faktisk om mandagen for at gøre det helt overskudsagtigt. I ved – de der typer, der kan overskue at handle på en mandag ;) Vi bruger selvfølgelig min egen madplan fra Future Planner, så hvis I skulle mangler sådan en, kan jeg – selvsagt – anbefale den. Vi har lidt overvejet Årstiderne for at skippe handletiden, men som det ser ud lige nu, fungerer det faktisk ret fint at handle. Og udover at slippe for diskussioner om aftensmaden, så er det også meget lettere i pengepungen at handle en gang om ugen.

På arbejdet er der også sket lidt. Christina, Laura og jeg har meldt os ud af frokostordningen for at gøre det selv. Frokosten var som sådan fin nok, men vi savnede begge lidt mere variation. Så hver mandag (igen – irriterende typer!) handler vi ind til hele ugen, og så står menuen på noget ala ovenstående hver dag. Godt med grøntsager, noget fisk, lidt mandler, humus og hytteost. Dét er jeg fan af!

Har I nogen gode idéer eller inspiration til at spise sundere og stadig synes, det er sjovt og inspirerende?