Mit vægttab, tanker om træning og et sundt kropsforhold

Daniel

Her ser I så mig. Fra 2010 til i dag. Sikke en forskel! Det eneste, der ærger mig ved billederne og min udvikling er, at jeg ikke trådte ind noget før. Men bagklog kan man jo altid være, og man kan altid skrive stolpe op og stolpe ned om, hvad man kunne have gjort anderledes – du kan bare ikke gøre noget ved det. Så hvis du er ked af noget, så træd i karakter. Ikke over for andre, men overfor dig selv. Og gør det nu. Ikke i morgen. Det her er egentlig et ret følsomt emne for mig, fordi jeg hele mit liv har kæmpet med min vægt og hele tiden ikke kunne identificere mig med min egen krop, så jeg håber I vil tage godt imod det og det måske kan inspirere nogen af jer :)

Jeg er lykkelig. Jeg er lykkelig hele vejen igennem kroppen. Det var jeg ikke på det første billede af mig herover for 6 år siden. Jeg skammede mig – og jeg synes faktisk man kan se min skam i øjnene på mig bag det polerede smil. Jeg var ikke sådan rigtig glad. Overhovedet ikke. Nok har jeg ikke en sixpack – overhovedet – og ej heller har jeg 10 cm luft mellem lårene. Jeg har ikke markerede rygmuskler og mit kæbeparti kunne også stå skarpere. Men et ideal kan man jo altid have, og det synes jeg også er fint – bare man stadig er realistisk. Og dét har været mit problem hele vejen igennem det her projekt vægttab – eller nærmere sund livsstil; jeg har haft et helt forskruet billede af, hvad jeg ville – og ikke mindst hvordan jeg kom derhen. Jeg har altid håbet på, at jeg kunne blive fuldstændig fit, stå som en anden baywatch-fyr og have en krop, der ligner en million på 7 dage. Men det sker jo bare ikke. Det kræver sgu hårdt arbejde og dedikation, det gør det virkelig. Jeg havde så svært ved at tage mig sammen dengang, og gjorde jeg det endelig, så gik der ikke lang tid før jeg faldt ned igen og måtte sande endnu et nederlag. Det var et helvede. Jeg var så ked af det, og jeg skammede mig helt vildt. Jeg ville så gerne have en enkelt sejr, bare en lille en og opleve noget positivt på den front, men det skete bare ikke – og det værste af det hele var, at jeg var jo var den eneste, der kunne gøre noget ved det. Jeg kunne være nok så ked af det om aftenen og have lyst til at slå mig selv hårdt i hovedet for ikke at tage mig sammen, men jeg kunne ikke få andre til at ændre situationen uanset hvor ked af det, jeg blev. Om det var fordi, jeg generelt var usikker på mig selv, var igennem en masse ting og i den dur, ved jeg ikke. Jeg ved blot, at jeg var frygtelig ked af det og følte mig magtesløst. Og det var jo fjollet – for ingen andre kunne give mig det, jeg ønskede.

Nederlagene fortsatte en del år efter det første billede herover fra 2010. Da jeg var på mit allerværste i mit liv, vejede jeg intet mindre end 119 kilo. Det er sateme meget! Når jeg fortæller det til folk siger de altid, at de godt kunne se, jeg var overvægtig, men at de aldrig havde gættet, jeg vejede så meget. Jeg tror blot, at jeg var rigtig god til at skjule det, og med (falsk) udstråling kommer man langt. Triste, tykke mennesker, virker bare mere overvægtige end (fake-)glade, tykke mennesker. As simple as that.

Hvad der så skete for halvandet års tid siden ved jeg ikke. Men lige pludselig fik jeg gnisten. Jeg ville gøre ord til handling, og jeg ville ikke længere være den kede af det og tykke dreng. Det skulle være slut, og jeg ville være den allerbedste udgave af mig selv. Den transformation er jeg nu i gang med. Jeg har snart tabt mig 30 kilo. 30 fucking kilo. That’s a lot. Jeg har stadig noget vej endnu – hvor langt ved jeg ikke præcist, for jeg har altid sagt til mig selv, at jeg ikke gider at hænge mig op på et tal, der står på vægten. Jeg vil bare være glad for, hvad jeg ser i spejlet. Der er jeg ikke helt endnu. Men jeg er nået langt – og det mentale er langt mere vigtigt end det fysiske for mig i denne transformation. Det oprigtige smil i mine øjne er langt vigtigere for mig end hvilken størrelse, der står i nakken af min t-shirt.

Denne transformation har jeg dog hele tiden sagt til mig selv ikke skal blive fanatisk, og jeg vil stadig have det sjovt og godt, og ikke tænke for meget over tingene. Havde jeg trænet 4 gange om ugen det sidste år, været på diæt og været meget striks, så kunne jeg garanteret godt stå knivskarpt nu, og det kunne da også være meget lækkert, men så vil jeg også væde med, at det ikke havde været med det samme smil og glimt i øjet, som I ser herover på billedet fra i år. Jeg vil have lov at spise slik og kage. Jeg vil kunne spise en ostemad og komme smør på mit hvide brød i weekenden. Jeg vil kunne flade på sofaen en hel weekend efter en aften fyldt med drinks. Lige så meget jeg har lyst til.

Det gjorde jeg også før. Den eneste forskel er bare, at jeg nu har et realistisk billede omkring alting med et sundt forhold til min krop, og så kan jeg styre mig nu og gøre ting med måde. Jeg kunne slet ikke styre mig, da jeg var yngre. Mere ville have mere, og jeg kunne for eksempel ikke nøjes med at spise en halv plade Marabou eller tage 3 chokoladekiks. Var der en pakke af noget, så forsvandt den også. Hele pakken. Nu kan jeg sagtens bare tage et enkelt stykke for at stille fristen, jeg elsker at eksperimentere med sundere alternativer, og så ved jeg hvilke konsekvenser det har, hvis jeg ikke passer på. Jeg har lært ufattelig meget om mig selv og min krop den seneste tid. Og det er fantastisk!

Grunden til hele denne smøre om min krop, vægttab og motivation til dels, kommer sig faktisk af en lillebitte episode i dag. Jeg skulle træne efter arbejde, men jeg kunne VIRKELIG ikke overskue det. Jeg ville langt hellere bare hjem og ikke lave en skid. Jeg kunne ikke overskue tanken om at svede, bruge mine muskler, en masse mennesker i centeret – måske I kender følelsen? Jeg skrev til Maya, som har ageret en slags personlig træner for mig det sidste halv år, at jeg havde brug for en peptalk. Det gav hun mig. Hun fortalte mig, at det kunne godt være, at jeg ikke kunne overskue det, men hellere tage derned i 30 minutter og så tage hjem, hvis jeg stadig ikke kunne overskue det end at blive helt væk. Dét motiverede mig. Jeg behøvede jo ikke at dræbe mig selv fuldstændig. Jeg tog af sted, klædte om og da jeg stillede mig op på crosstraineren var jeg sådan lidt “Åh, jeg gider ikke!”. Men med ét så blev jeg nærmest draget, og jeg fik den fedeste træning længe. Hold kæft, det var skønt. Jeg drønede derudad, lavede mere end jeg plejer og hårdere end jeg plejer og havde bare så vildt meget overskud! Og følelsen bagefter kan ikke beskrives! :) Dén følelse vil jeg tænke tilbage på næste gang jeg ikke kan overskue træningen.

Hvis du selv sidder og har det, som jeg havde det dengang for 6 år siden – eller for blot 2 år siden – så har jeg ikke opskriften til dig. En bodybuilder har heller ikke opskriften. Og ej heller har dine tætteste venner eller familiemedlemmer. Den eneste, der har opskriften til at gøre dig gladere og til at blive den bedste udgave af dig selv er DIG. Ingen andre. Det er kun dig, der kan få din ben ud af døren for at svede. Det er kun dig, der kan sætte en stoppe for overspisning og sætte grænser for dig selv. Ingen andre. Du kan håbe nok så meget, at der sker et mirakel, men det sker ikke. Det kræver hårdt arbejde og husk at for hver gang du giver dig selv en dårlig undskyldning for ikke at gøre noget godt ved din krop, desto længere tid tager det før, du når dit mål!

Tak for jeres tid – jeg håber, at det kunne inspirere jer lidt, at jeg har skrevet mine tanker ned til jer. Rigtig god aften <3

Hjemmelavet cæsarsalat

P1011467P1011468

Jeg må nok indrømme, at jeg er blevet lidt af en madmutter efter jeg har fundet J. Det er fantastisk, at jeg synes det er sjovt at lave mad og ikke var en kedelig ting, som førhen. Ligeså har jeg det med opvasken. Det er sgu utroligt, hvad det der kærlighed gør ved én ;)

Forleden kunne vi ikke rigtig overskue noget varmt mad, og jeg gad ikke rigtig koldskål endnu en dag, selvom jeg nu eller har hævdet at kunne leve af koldskål, så det blev til en hjemmelavet cæsarsalat. Det er vildt nemt, jeg synes det smager rigtig godt, og så er det jo pænt på billeder – vigtigste parameter.

Jeg tænker en opskrift på cæsarsalat ikke er så nødvendigt ;) Det er jo bare salat, kylling, croutoner, ost og dressing. Ikke nogen raketvidenskab!

Jeg har købt noget fra kvindesektionen – og jeg er fan!

P1011476 P1011479


Indlægget indeholder annoncelinks


Lige siden jeg var helt lille har jeg haft et vaskeægte grødhoved. I ved, sådan et som er for stort til sådan cirka alle slags solbriller, og ser mere bredt end langt ud. Great! Ikke ligefrem den bedste forudsætning for noget som helst, skulle jeg hilse og sige. Med årene har æblekinderne dog aftaget en smule og efter en god klipning synes mit hoved da også længere end bredt (YAY!), men der er alså stadig noget med mit ansigt og solbriller, som generelt er et problem. Jeg har været rigtig glade for disse fra RayBan, men har lidt manglet et andet par også, så det ikke var det samme par, jeg gik med konstant.

Så faldt jeg så over solbrillerne, I ser på billederne herover, og jeg var solgt med det samme. Jeg synes, de er så pæne! Der var så bare lige ét problem: Hvordan i alverden kunne jeg vide, at de ville passe til mit hoved, som normalt ikke er til at arbejde med på den front? Jeg måtte nok bare tage chancen og sende dem retur, hvis det var helt skidt. ASOS har jo fået fri retur nu også, så der var jo ikke rigtig noget at miste ved det, hvis det var. Så var det så bare lige, jeg kom i tanke om, at solbrillerne var fra mærket QUAY, som er et kvindemærke. Og straks tænkte jeg, at så kommer det da overhovedet ikke til at fungere med mit hoved. Men som sagt; det måtte briste eller bære. De var pæne, og jeg blev nødt til at prøve og se ad!

I dag ankom de så, og jeg synes de sidder SPOT ON! Tænk, at det skulle ske for mig! ;) Jeg synes dog også, at de sidder SPOT ON på folk, som ikke har et stort hoved, som mig, så det er nok bare mærket, der er helt fantastisk! Jeg tror det er de lidt store glas, som gør det. Om ikke andet er jeg fan, og jeg er SÅ glad for, at jeg bare sprang ud i det. Desværre, er netop denne model udsolgt hos ASOS nu, hvor jeg har købt dem, men QUAY har lavet en masse andre fine, som I kan se lige her. Og så er de i den grad til at betale :)

Hvad synes I om dem – er de ikke fine? Og jeg lover jer, at I snart får dem at se på Instagram. Jeg kommer nok til at spamme jer med solbrille-selfies ;)

P1011477 P1011478

Turen går til strande, varme pools og ingen skrigende unger!

VACAY

‘Tak for din reservation. Du kan godt glæde dig!’… De ord dumpede ind i min indbakke i går aftes, da J og jeg omsider fandt noget lækkert, som også lå okay prismæssigt, og vi klikkede køb på rejsen! Der faldt en lille sten fra mit hjerte i dét øjeblik. Vi havde omsider fundet hotellet, vi gerne ville på, men vi skulle lige tygge lidt ekstra på den – dog var der kun ét værelse tilbage i den periode, vi gerne vil rejse i, så det var med at finde den hårfine balance mellem at vente og booke, så det sidste værelse ikke blev udsolgt og vi stod dér med røven i vandskorpen og kunne starte forfra.

Men ferien er booket nu og jeg glæder mig helt enormt! Turen går til Kos, som jo er en rigtig dejlig feriedestination, hvis man gerne vil slappe af, have en god tan, spise lidt god mad og slappe af. Og det er lige, hvad vi skal. Ikke lave en skid ;) Jeg har aldrig været i Grækenland før, så det glæder jeg mig rigtig meget til. Og så glæder jeg mig selvfølgelig bare til at strække stikket fuldstændig og lade mine fusser ligge i vandkanten, mens jeg kan høre fuglene og J, der snorkbobler på en strandstol. Hold kæft, det bliver lækkert.

Og endnu mere lækkert er, at vi har booket et voksenhotel, så der er ingen børn! Hvor sindssygt dejligt er det lige? Ingen irriterende børn, der skriger, fordi de sidder fast i vandrutsjebanen. Ingen irriterende børn, der tuder deres liv ud af kroppen, fordi de ikke kan finde deres mor, eller børn man er ved at vælge over i restauranterne. Amen, I’m in heaven ;) Børn kan være søde nok. Men jeg magter dem ikke, når jeg bare gerne vil slappe af :D

Skal I på ferie i år? :)

5 situationer, hvor jeg har udnyttet min seksualitet

Skærmbillede 2016-07-13 kl. 16.04.29

Jeg hører tit om, at folk synes det er snyd, at vi er nogen, der er homoseksuelle, fordi det giver os så mange fordele her i livet. Så skulle I bare vide, hvor mange ulemper det giver. For eksempel i omklædningsrummet, hvis I forstår sådan en ;) Ej, spøg til side. Jeg har faktisk udnyttet min seksualitet i nogle situationer gennem de seneste år. Man må jo gøre, hvad man kan med de midler, man nu kan tage i brug. Set i bakspejlet har alle nok ikke været lige etiske.

Finde ny bolig
En af mine største fordele ved at være homoseksuel er nok, når jeg skal finde ny bolig. Jeg bor i København, og det er et gedemarked at finde en ny lejlighed – med mindre man er homo ;) Ej, det er ikke fordi jeg får kastet det ene tilbud i nakken efter det andet overhovedet, men der har været situationer, hvor jeg ved, at jeg er blevet prioriteret til fordel for andre, fordi jeg er homo. De fleste mænd – som ikke er homofobiske vel at mærke – vil gerne bo sammen med en homo, fordi vi er så søde, sjove, renlige, ansvarsfulde and you name it. Not ;) Specielt kvinder har det også bedre med at bo sammen med en homo end en heterofyr. Så her har jeg virkelig kunne mærke, at jeg har en fordel.

Byen
Okay, det her er virkelig nasser agtigt, men jeg kan ikke komme udenom, at det altså er en realitet. Det er sindssygt billigt at komme i byen ;) Af en eller anden årsag er vi homoer altid favoritpersoner at få ind på natklubber – vi skaber jo også en fest uden lige! Jeg kan vitterligt ikke huske, hvornår jeg sidst har givet en omgang i byen. Jeg burde nok snart kompensere, haha. Det er som om, at når man er en større gruppe i byen, så skal mændene give en omgang og betale, men kvinderne (og homoerne) skal ikke. Jeg kan lide den tankegang ;) Haha!

Toiletter
Og apropos byen, så giver det mig altså også en kæmpe fordel, når man skal på toilettet. Det sker ikke så tit at køen til pigetoilettet er kortere end til mændene, men når det sker, så er det – åbenbart – helt i orden, at jeg går sammen med en veninde ind på toilettet. Jeg er jo homo, så der ligger ingen seksuelle undertoner, når jeg gør det kontra en heterofyr. Jeg vil dog til mit foreslag sige, at jeg altid lige høre først, om det er OK, så ingen føler sig støtte. Man ved jo aldrig :)

Virksomhedsstart
Da jeg skulle starte min virksomhed i starten af året havde jeg en samarbejdspartner, der sagde til mig, at jeg lød som en sød fyr, og hun havde erfaring med at homoer var nogen, som arbejder professionelt, er søde og rare og kun vil andre det bedste, så jeg fik en ordentlig røvfuld rabat. Jeg elsker homorabatter – mere af det tak! ;)

Reality programmer
Lige her har jeg faktisk ikke udnyttet min seksualitet, fordi der er ikke kommet et realityprogram, som jeg synes har været spot on, som jeg har haft lyst til at ansøge til, men jeg er blevet spurgt omkring 8 gange til andre forskellige programmer – både veletableret og upcoming. I stort set alle tilfældene har der direkte eller indirekte blevet sagt, at de godt kunne bruge en homo i programmet. Nogen ville nok tage det som en fornærmelse, men jeg synes det er meget sjovt :) Det er vel et signal om, at de synes vi er gode til TV. Om jeg gør brug af min seksualitet i forbindelse med TV må tiden vise ;)

Ville I ikke bare heregerne ønske, at I var homoseksuelle nu? Høhø!

Jeg ved det – jeg er ikke normal: Poké-druk i 6 timer!

13838495_10209435972158227_662009778_o

Det er ikke gået nogen næse forbi, at Pokémon Go er blevet et verdensomspændende fænomen – og hvis det er, så ved jeg ikke, hvad man har lavet de seneste 1 – 2 uger! I starten var jeg lidt skeptisk og tænkte, at så sjovt kunne et spil vel heller ikke være, men jeg tænkte alligevel, at jeg måtte prøve det og se, hvor det bar mig hen. Nu er jeg så nået dertil, hvor jeg faktisk har brugt 120 kroner på at købe flere Poké balls, mine kolleger er træt af at høre om Pokémon og min kæreste har følt sig nødsaget til at downloade appen for, at vi kan lave noget sammen ;) Men hey! Hellere det end, at jeg slider huden af røven i sofaen, ikke?

J er dog også blevet grebet, og vi dyster nu om at komme hurtigst i mål. Jeg fører, men det er knebent. Han er sgu kommet godt efter mig! I går aftes havde vi aftalt med en fælles veninde at skulle hygge med noget vino og mad, da vi ikke havde set hinanden længe. Inden da fik jeg dog sneget en lille Messenger-besked afsted til hende med teksten “Spiller du egentlig Pokémon Go?”. Svaret var rungende ja, og jeg begyndte straks at lægge planer i mit hoved om aftenens forløb. Den skulle ikke stå på sjove drukspil indendørs eller stille og rolig hyggesnak med vin. Næ nej! Klokken 21 i går aftes bandt jeg så en langærmet om livet, fyldte en skuldertaske med diverse alkopops, tog den over skulderen og gav tegn til de andre om, at nu kunne de godt se at hoppe i deres bedste løbesko, for nu stod den på Pokémon jagt. De var på. Mega på!

Vi rendt frem og tilbage og fangede den ene efter den anden – enkelte af dem havde vi ikke og resten havde vi fanget en milliard gange. Vi havde medbragt tæppe og lavede Poké camp ved Lergravsparken Metro station, da der her er ‘lure’ (for ikke-spillere: ‘lure’ er et sted, der er aktiveret i 30 minutter, hvor der kommer ekstra mange og seje Pokémons) og vi skulle mødes med en fjerde Pokémon-nørd. Vi fangede på livet løs. Men stadig ingen Pikachu! Mit liv peakede lidt (eller nok mere det modsatte), da jeg spurgte to 12-årige drenge om, de havde fanget Pikachu. Det havde de begge. Den ene skulle endda lige træde på mig ved at svare “Altså jeg har fanget 3.”… Okay, flab!

Min kollega skrev til mig, at der var vild Pokémon-fest på en legeplads på Amager (hvor prollet kunne det blive!?), og der var mange Pikachu’s, og vi hoppede straks på bussen for at komme derud for at se det nærmere. Idet vi hopper ind i bussen vibrerer min telefon og Pikachu kommer frem på skærmen. Jeg lyder syg nu, men min puls steg, haha! Jeg fangede kravlet og vi kørte videre mod Poké-festen. Og det var sateme en fest skulle jeg hilse at sige! Der var 3 af de føromtalte ‘lures’ på samme sted. Nok omkring 50 mennesker og flere boomblasters som spillede det vildeste techno – og ALLE fangede Pokémons. Der blev klappet, når en ‘lure’ blev aktiveret eller når en sjælden Pokémon kom til syne. Jeg elskede det, haha!

Vi var godt snaldrede til sidst, da vores Poké-drukleg gik ud på, at man skulle drikke 3 tårer, når man havde fanget en Pokémon og bunde, når man steg i level. Av! Vi endte på Islands Brygge, hvorefter vi traskede hjemad igen, og lå i vores senge godt smadret klokken 03:00. Jeg ved ikke helt om, jeg er stolt eller pinlig over at have fanget virtuelle skabninger i 6 timer, men vi havde det sgu sjovt, og det er det vigtigste! :)

Hvis nogen er nysgerrige, så er jeg 500 XP for at ramme level 16, og jeg har fanget 79 forskellige Pokémons! Hvad med jer? ;)

Goodiebox review: The energy box! + Få din her!

GB1 GB2 GB3 GB5


Indlægget indeholder annoncelinks


Så blev det endnu engang GOODIEBOX-tid! Juhuu :) Jeg elsker, når GOODIEBOX kommer med posten, mens jeg sidder og koger på arbejdet. Det er sådan en dejlig overraskelse midt på måneden, hvor pungen er tom og energien lav ;) Okay, tough life alligevel. Ej, men det er virkelig dejligt, at få den der surprise, selvom man jo godt ved, at den kommer. Hvis du ikke har hørt om GOODIEBOX før, så er det et månedlig abonnement til 159 kroner, hvor du får en boks hver måned med en masse overraskelser! Slet ikke godt for en som mig, der gerne vil have styr på det hele og hader at blive overrasket ;)

Som tidligere fortalt, så er det ikke altid, at jeg kan bruge alt, der er i de fine overraskelsesbokse, da de jo primært er lavet til kvinder og andre, der går med makeup. Jeg er ikke en af dem, så jeg nyder bare ekstra godt af de mange lækre cremer (og i denne boks en lækker protein cookie, haps!). Det gør mig ikke noget, for boksen er alligevel så billig, så jeg føler det er det hele værd alligevel :)

Denne måneds boks er ‘The Energy Box’ og sætter fokus på energi og produkter, der er gode her i det gode vejr – som forhåbentlig er kommet for at blive! Denne måneds boks indeholder:

  • NAKED LIPS: Aftersun lipbalm
  • GOSH: Mineral Waterproof Eye Shadow
  • KUESHI: Anticellulite Booster
  • ELEVEN AUSTRALIA: Miracle Hair Treatment
  • YOUTH LAB: Daily Sunscreen SPF50
  • MY PROTEIN: Skinny Protein Cookie
  • MY PROTEIN: Rabatkode på 30% til webshoppen

Jeg synes, det er en ret fin boks denne måned; der er lidt for enhver smag. Jeg glæder selv rigtig meget til at prøve Naked Lips Aftersun Lipbalm. Jeg bruger jo altid Carmex, som indeholder SPF, så den modvirker solens UV-stråler, men skulle det sker, at mine læber har det lidt øv efter for meget sol (jeg kender mig selv – det kommer til at ske!), så er jeg spændt på at se, hvor meget denne kan rette op. Og ja cookien. Den er væk ;) Den smagte fremragende!

Du kan klikke på “Tilmed dig” herunder, hvis du synes GOODIEBOX lyder som noget for dig og læse mere!

GBTIL

Opskrift: Sundere romkugler

img_8717.jpg


Den anden dag lavede jeg disse virkelig lækre romkugler derhjemme. De tager seriøst ikke mere end 5 minutter at lave, og de fleste ingredienser har man. Virkelig anbefalelsesværdige som en lille snack, hvis du er gået sukkerkold eller vil undgå chips og andet slik.

Med denne opskrift bliver der ca. 16 romkugler – 4 til hver, hvis man er 4 personer. Eller 16 til dig selv ;)

Hvis du ikke er så vild med rom, kan du undlade romessensen, og så har du dig nogle lækre og nemme havregrynskugler!


[recipe]

Lidt om lykke, ferie, hverdagsglimt og projekt #fagandfit

lykke

Nyder I søndagen? :) Jacob er på arbejde i dag, så jeg har bare brugt dagen hjemme, sovet lidt længe, fanget lidt Pokemons (ja, jeg er også faldet i!) og fået styr på lidt praktiske ting. Det er ved at være lidt tid siden, at jeg har tjekket ind her på bloggen med en lille update på, hvad jeg går og laver. Det er jo ikke fordi, jeg går og laver de helt vilde ting eller i gang med at skabe fred i hele verden, selvom jeg inderligt ville ønske, jeg kunne. Jeg går egentlig bare og nyder hvert et øjeblik. Det er nok en anelse cheasy, men som jeg også har nævnt lidt før, så har jeg fundet en helt anden indre ro hos mig selv, som jeg ikke rigtig har oplevet før, og jeg føler mig så afslappet omkring alting.

I sidste uge gik jeg onsdag eftermiddag på ferie. Ferien startede ud med en tur til Aarhus, hvor vi, Bloggers Delight, inviterede vores jyske bloggere til middag på KöD. Det gik helt fantastisk og var som altid smadderhyggeligt! J var taget hjem til sine forældre, som bor på ‘de kanter’. Han var lidt akavet med det i starten (altså middagen med en masse bloggere), men det virkede til han hyggede sig alligevel :) Og så var det rart for mig at vise, at jeg ikke er den eneste, der billededokumentere alt, haha! Efter middagen var det meningen vi skulle med tog til J’s forældre, men sødeste Camilla Julie kørte os helt til døren, da hun alligevel skulle samme vej. Sådanne mennesker sætter jeg ekstra pris på; dem der lige gør lidt ekstra for dem, de holder af :)

I Jylland var jeg virkelig off. Jeg nød for første gang sådan rigtigt min ferie, og tjekkede ikke rigtig mails eller Facebookgrupper. Det var rart og tiltrængt. Uanset hvor meget man nu end elsker sit job, tror jeg også, det er vigtigt, at man kan koble helt af og lægge ansvaret fra sig. Weekenden gik med en tur i Djurs Sommerland; sindssygt hyggeligt, og mange år siden jeg sidst havde været der, så det var ret sjovt med et lille gensyn, selvom intet så ud, som det plejer. De har godt nok lavet en masse nye spændende ting siden sidst, jeg var der.

Søndag tog vi retur til Sjælland og tog J’s ene søster med i baggagen. Mandag tog vi på Bakken. Her har jeg været en del på det seneste, da jeg har lavet lidt arbejde udenfor bloggen med dem, og så er der jo bare smadderhyggeligt og fint! :)

I onsdags var jeg så afsted på Köd igen – denne gang på Vesterbro i København. Men det er nok ikke gået mange af jer forbi, hvis I følger et par bloggere, hehe. Vi startede med lækker mad og vin, og tog videre til drinks i byen senere på aften. Jeg skulle starte på arbejde igen i torsdags, så jeg havde besluttet mig for ikke rigtig at drikke, så jeg kunne være frisk. Men det skulle vise sig at blive én stor, fed løgn, haha! Føj, jeg blev fuld. Jeg var dog (heldigvis) tidligt hjemme.

Sådan en uges ferie har sat træningen ned; og jeg begyndte at savne at komme af sted igen – dog ikke med dårlig samvittighed. Jeg har ikke omtalt det så forfærdelig tit herinde, men jeg har tabt over 20 kg henover nogle år, og har de sidste kilo, jeg gerne vil smide, så jeg er helt tilfreds med, hvad jeg ser spejlet. Jeg har nærmest været febrilsk i nogle perioder efter at tabe det sidste, og det er jo dumt; for det går det altså ikke væk af. Jeg kunne vælge at tage en kold tyrker de næste par måneder og gå all in med træning og kost, men jeg må indrømme, at sådan er jeg ikke. Jeg vil meget hellere have et afslappet og balanceret forhold til min træning og kost – og vægt for den sags skyld. Jeg skal træne, når jeg har lyst og føler for det, og det skal aldrig blive en sur pligt for mig. Jeg skal nok nå i mål – jeg er ganske godt på vej, men jeg vil også have lov at spise et stykke kage, blande slik om fredagen, spise hvidt brød til jeg får ondt i maven og føler mig gravid, og jeg vil også have lov at drikke drinks indimellem uden at skulle få det dårligt over det :) En af mine medbloggere, Mayadroem, har hjulpet mig rigtig meget med alt det her projekt #fagandfit, og selvom at jeg ikke altid har lyttet 100% til hende, så har hun givet mig nogle uvurderlige redskaber til at nå i mål og til at lære min krop bedre at kende. Tak for det, søde mus.

Så ja – det er sådan det står til! Apropos træningen skal jeg af sted igen senere med min veninde Sally – vi har ikke set hinanden i evigheder, så det bliver dejligt med lidt kvalitetstid. Jeg har det rigtig dejligt, og nyder virkelig at livet behandler mig godt. Det er med at nyde det, for med alle de forfærdelige ting, der sket rundt om i verden i disse dage, er det aldrig til at vide, hvornår skuden vender.

Har I det godt?

Psssst. Vinderen af min store beauty giveaway er også fundet. Vinderen blev Simone, som har fået en mail. Stort tillykke og tak til alle, der deltog! 

Patrick – uden filter: Her er min historie!

1I1A4810


Patrick, 20 år


HOWDY KÆRE LÆSERE AF FAG AND FAB,

For nylig spurgte Daniel, om jeg kunne have lyst til at dele min historie om, hvordan jeg sprang ud som homoseksuel, og samtidig prøve at sætte ord på nogle af de følelser og tanker, jeg havde før og efter.

Inden jeg starter på fortællingen, tænker jeg, at det er på sin plads at introducere mig selv for de af jer, som ikke kender mig i forvejen. Mit navn er Patrick Pankalla og til daglig arbejder jeg som selvstændig modeblogger, freelance fotograf og pædagogmedhjælper i min gamle børnehave.

JEG ER HOMOSEKSUEL
… hvilket jeg valgte at offentliggøre omkring efteråret 2012. Egentlig har jeg nok altid vidst, at jeg var til det samme køn. Jeg har i hvert fald altid følt, at jeg var lidt anderledes fra de andre drenge omkring mig. Fra jeg var helt lille, har jeg altid været yderst kreativ, og har altid været åben overfor alle former for opgaver og aktiviteter, som jeg fik tilbudt i børnehaven. Så vidt jeg selv kan huske, hvilket ikke er særlig meget, fungerede alt helt fint indtil jeg startede i folkeskole.

Som årene i skolen skred frem, begyndte jeg at blive klassens og resten af skolens idioters syndebuk. Jeg blev mobbet fra omkring tredje klasse og helt frem til den dag, jeg stoppede og skiftede skole i efterårsferien i syvende klasse – det foregik både psykisk og fysisk. Omdrejningspunktet var seksualitet, hvilket ingen rigtig vidste helt præcist, hvad var dengang – vi var trods alt kun børn. Jeg fik ofte frasen “din fucking bøsse” smidt efter mig på gangen og i klasselokalet. Dengang havde jeg ingen anelse om, at de faktisk havde ret, og jeg i sidste ende ville finde ud af, at jeg er homoseksuel og vælge at stå ved det og springe ud.

Jeg flyttede til en skole i et andet distrikt i København og slap endelig for den daglige mobning, hvilket føltes helt fantastisk og befriende. Jeg følte stadig ikke, at jeg var helt ligesom alle de andre drenge i klassen og hang automatisk næsten udelukkende ud med pigerne. Piger er sgu på nogle punkter meget rarere at omgås med – de har en mindre tendens til at dømme folk. Jeg ved udmærket, at det er at generalisere, men det var sådan, jeg havde det, og sådan set stadig sådan jeg har det nu.

I årene fra syvende til jeg dimitterede i niende klasse, peakede tankerne om, om de faktisk havde ret, om jeg nu var homoseksuel. Jeg prøvede at overbevise mig selv om, at det ikke var sandt og indlod mig selv i et par flirtende situationer med et par piger, som jo selvfølgelig aldrig blev til noget seriøst. Jeg fandt ud af, at jeg ikke følte mig seksuelt tiltrukket af piger og vidste samtidig godt, at jeg ikke så det samme porno, som de andre drenge.

Som tiden gik, blev jeg mere og mere åben over for det mulige udfald af den indre kamp og alle de tilhørende frustrationer. Jeg begyndte at lege med tanken om, at jeg faktisk var homoseksuel, hvordan det ville være at springe ud, og hvordan folk ville reagere. Jeg var bange.

EFTER NIENDE KLASSE
…da jeg i efteråret 2012, var i New York for første gang med min far, brugte jeg en masse tid på at tænke over livet og alle de frustrationer og følelser, som jeg gik med. På et tidspunkt befandt jeg mig i en kirke på 5th Avenue. Min far ville derind for at mindes hans mormor og farmor, mine afdøde oldemødre. Vi sad dér side om side og kiggede op på korset med hænderne foldet, placeret på skødet. Jeg fik en åbenbaring, og fra dét øjeblik tog mit liv en drejning. Det slog mig som et lyn fra en klar himmel, at livet er for kort til at lægge skjul på hvem og hvad, man er, for kort til ikke at kunne føle, at man kan være sig selv. Sidenhen fandt jeg ud af, at kirken jeg befandt mig i dén dag, var St. Patrick’s Cathedral, hvilket er ret skræmmende og alligevel helt igennem magisk – der var en mening med, at jeg dén dag, på netop dét tidspunkt af mit liv, skulle træde ind i dén kirke.

Da vi var vendt tilbage til hotellet den pågældende dag, valgte jeg at skrive til mine tætteste veninder og fortælle dem, at jeg var homoseksuel, og at jeg endelig var klar til at stå frem og stå ved det. Jeg vidste, at jeg ikke havde nosser nok til at skulle stå ansigt til ansigt med dem og fortælle dem det, hvorfor jeg valgte den lette udvej – at skrive til dem. Jeg var bange, bange for deres reaktion. Til mit held har jeg de mest fantastiske veninder omkring mig, som på ingen måder er dømmende. De var forstående, støttende og gav deres dybeste lykønskninger. Jeg var overvældet og begyndte at græde af ren lykke. Min far lå i samme rum og sov, så jeg prøvede at være så diskret som overhovedet muligt. Sagen er nemlig den, at min far altid har været noget hen af en homofob – han var uoplyst og meget uforstående. Af netop denne årsag valgte jeg ikke at fortælle ham det, før vi var kommet hjem til Danmark, og der var gået noget tid.

Der gik et par måneder, hvor jeg ikke følte, at jeg havde mig selv med i noget af det, jeg lavede på min blog, fordi jeg stadig skjulte min seksualitet for en masse mennesker. Jeg valgte derfor at skrive et langt indlæg, hvor jeg stod frem og fortalte min historie. Det tog mig flere dage at skrive indlægget, eftersom det var et meget skrøbeligt emne for mig, og jeg samtidig havde svært ved at sætte ord på dét. Til at starte med valgte jeg ikke at udgive indlægget, fordi jeg var bange for, hvordan reaktionen fra min læsere ville være. Heldigvis kom jeg på rette tanker og valgte at trykke “udgiv”. Jeg delte indlægget på min Facebook side og min private profil, og forventede egentlig ikke, at der var særlig mange, der ville klikke ind og læse det.

JEG VAR BANGE
… og var ret interesseret i at vide, hvor mange der var inde på min blog i tidsrummet lige efter udgivelsen. Da jeg åbnede Google Analytics, kunne jeg ikke tro mine egne øjne – tallet var højere end nogensinde før og var stadig stigende. Til sidst blev jeg nødt til at lukke min computer ned af ren overvældethed. Jeg lagde mig til at sove, men min telefon begyndte at vibrere uafbrudt. Min familie, alle mine venner, mine bekendte og mine læsere skrev og ringede for at ønske mig tillykke og gøre mig opmærksom på, at de havde læst indlægget, var der for mig og støttede mig. Jeg havde ingen ord, jeg var mundlam. Det føltes fantastisk og lettende, men samtidigt utrolig uvirkeligt og yderst overvældende.

Efter et par dage, valgte jeg at sende linket til min far og samtidigt spørge ham, om han havde læst det. Hans svar var “Ja”. Fra det tidspunkt og et år frem hørte jeg ikke fra ham og turde ikke selv opsøge ham. Jeg vidste udmærket godt, hvorfor han ikke havde taget kontakt til mig. Da der var gået omtrent et år, tog han kontakt til mig og inviterede mig på middag i København. Det var super akavet, og på intet tidspunkt blev min seksualitet bragt op. Der gik cirka et år før han spurgte ind til min daværende kæreste (gennem et år), hvor til jeg kunne svare: “Vi er ikke sammen længere, og det har vi ikke været længe”. Mere har vi ikke snakket om dét, men jeg er dog blevet bevidst om, at han har accepteret, at hans søn er homoseksuel, at jeg ikke er den søn, som han drømte om.

JEG HAR DET STADIG UTROLIGT SVÆRT MED HAM
… og ville ønske, at han gad at tage initiativ til at tage en snak om alt, ikke kun om min seksualitet, men alt. Jeg tror desværre ikke, at det bliver foreløbigt – han er ikke særlig snaksaglig og er ret gammeldags i hans væremåde og tankegang.

At jeg er homoseksuel, fortalte jeg min mor i New York, samtidig med mine veninder. Jeg sendte hende noget så upersonligt som en e-mail. Igen fordi jeg ikke havde nosser til at sige det til hende under fire øjne. Jeg var utrolig bange for, hvordan min egen mor ville reagere, men hun gjorde det yderst let for os begge. Hun fortalte, at hun godt havde det på fornemmelsen. Hun var forstående og støttende, og bød min daværende kæreste ind med åbne arme. Jeg har været utrolig heldig at have så mange forstående mennesker i mit liv, som har gjort dét at springe ud utroligt let for mig.

LIGE SIDEN JEG SPRANG UD
… har jeg ikke mødt ubehagelige typer i gadebilledet, som har valgt at svine mig til. Eller jo, der har måske været omtrent fem situationer i byen, hvor unge mænd har været nysgerrige, upassende og nogle kæmpe idioter. Jeg har absolut ingen tolerance for folk, der tager fat i så personlig en ting som seksualitet, når det ikke rager dem på nogen som helst måde. Jeg kan forstå, hvis man blot er nysgerrig og lige vil høre, om man er homoseksuel, men jeg er fuldstændig uforstående for, hvorfor nogle føler de har brug for at vide, om man er passiv eller aktiv, hvor mange fyre man har kneppet osv.. Det rager absolut intet individ! Jeg går sgu da heller ikke rundt og spørger fremmede piger, om de kan lide at få den i røven, eller fremmede drenge om de kan lide det hårdt eller blødt.

Generelt er jeg meget uforstående for folk, der ikke kan finde ud af at acceptere alle individer. Acceptere vores forskelligheder. I mine øjne er et menneske, et menneske. Om jeg synes om eller ikke synes om et bestemt individ, har intet at gøre med deres religion, hudfarve eller seksualitet. Og bare fordi jeg for eksempel kan føle, at det er svært at forstå, hvad der egentlig foregår inde i en transkønnet persons indre, så betyder det ikke, at jeg ikke kan finde plads til at acceptere dem, præcis for den de er. Derudover kan jeg ikke forstå, hvorfor der stadig er en form for opdeling mellem mænd og kvinder, hvorfor alle køn ikke er ligestillet, og hvorfor vi for eksempel har lært, at at nogle farver er “pigefarver” og andre “drengefarver”.

Jeg vil ende indlægget nu, selvom jeg har meget mere på hjerte. Jeg arbejder i øjeblikket på en masse indlæg, hvor jeg tager fat om en masse personlige emner og erfaringer, indlæg af præcis samme art som dette. Denne serie af indlæg, vil gå online i slutningen af august, så hvis jeg har været så heldig at fange din opmærksomhed og du har læst her til, så ville det glæde mig, hvis du har lyst til at følge med og holde dig opdateret i mit univers på By Pankalla.

Tak fordi du læste med helt til ende.

xx Patrick Pankalla


Læs flere spring-ud historier her

5 nemme og effektive råd til pæn hud

Skærmbillede 2016-07-13 kl. 16.04.29

Jagten på den flotte, sunde, fugtige hud har stået på fra barns ben af for mit vedkommende. Jeg har altid været en af dem, der var tør rundt om næsen, havde tør hud i panden og sprukne læber henover vinteren. Men det er fuldstændig slut nu :) Jeg har før prøvet at følge ‘de kloges’ råd og købe produkter, hvor milliliter-prisen er dyrere end safran. Og det har ikke hjulpet mig synderligt – det har nærmere blot ruineret mig. Jeg har derfor eksperimenteret med en masse forskellige produkter henover en længere perioder, og har nu fundet min perfekte opskrift, så min hud har det godt. Jeg er hverken uddannet eller har en faglig baggrundsviden inden for dette. Dette er blot mine egne erfaringer, så derfor virker de måske ikke for jer – men jeg vil dog alligevel dele mine råd med jer, da nogle af dem er generelle og kan bruges af alle :)

1. råd: Drik vand!
Vi hører det i alle henseender; drik vand for at tabe dig, drik vand for at få stærkere hår, drik vand for at undgå sygdom og drik vand for en pænere hud. Vand hydrerer kroppen og giver fugt til din hud. Det er alfa omega, at du drikker rigeligt med vand for at holde huden – og resten af kroppen i balance. Der er vist mange svar på, hvor meget vand, man skal drikke i løbet af en dag, alt efter hvem man spørger ;) Jeg har gået efter rådet “en tredjedel af din kropsvægt i dl.”. Det vil sige, at vejer du 60 kilo, så er det 20 dl. vand (svarende til to liter), vejer du 75 kilo, er det 25 dl. vand (svarende til 2,5 liter) og vejer du 90 kilo, er det 30 dl. vand (svarende til 3 liter) om dagen. Er du i fitness eller dyrker anden motion, skal du drikke mere. Jeg plejer at drikke 0,75 liter pr. time, jeg træner.

2. råd: Tør dig ikke – dup dig!
Når du har været i bad, skal du ikke tørre dig med håndklædet på en sådan måde, at du køre håndklædet henad huden – dup i stedet. Om det er fordi, man “skraber” noget af huden af eller hvad det er, må jeg være jer svar skyldige på. Måske en af jer kender svaret? Men det gør i alt fald, at din hud har det MEGET bedre efter et varmt bad.

3. råd: Bad ikke for varmt!
Jeg er helt enig; et varmt bad er det lækreste i hele verden. Men du smadrer din hud – fuldstændig! Bad MAX ved 38 grader. Og helst gerne under.

4. råd: FUGT efter bad!
Badet er dejligt, men det suger paradoksalt nok alt fugten ud af dig. Jeg har været rigtig glad for Biotherm lotion og/eller bodylotion med grøn te fra The Body Shop. Begge til billige priser – og så virker de :)

5. råd: Fugt morgen, middag og aften!
Hvis du som jeg har tendens til tør hud, så er det vigtigt, at din hud hele tiden bliver fugtet, og har noget fugt at arbejde med, så den ikke tørre ind og de skønne hudflager begynder at titte frem. Min rutine består i body lotion på kroppen efter bad samt denne fra The Body Shop i ansigtet. Når jeg har fået tøj på og er klar til at gå ud af døren, giver jeg et lag af denne i ansigtet. Den er ret drøj, så brug kun en lillebitte smule. Er du pige, og skal lægge makeup, skal du blot lægge den inden krigsmalingen :) I løbet af dagen har jeg sjældent brug for ekstra fugt, men hvis jeg har, så bruger jeg faktisk bare en body butter, jeg har stående på kontoret. Om aftenen bruger jeg T-Zone Peeling og Ansigtsolie fra Pudderdåsernes Musthaves, så min hud har lidt at arbejde med i løbet af natten.

I løbet af dagen fugter jeg ALTID mine læber med Carmex.

Jeg håber I kan bruge mine råd :)

Kun i dag: 20% på alt fra Nike! Se mine køb…

NIKE_20


Indlægget indeholder annoncelinks


HEP HEP venner :) Jeg ved jo I elsker rabatter – men hvem gør ikke det? ;) Jeg havde faktisk ikke set dette tilbud hos Sportmaster, før Maya tippede om det på sin Instagram – og i samme omgang gjorde mig 880 kroner fattigere, men et par tights rigere. Men så er det godt, at jeg sparede 20%, for jeg stod alligevel og skulle klikke et par tights hjem til træning snarest :)

I dag – og kun i dag frem til midnat, kan I få 20% på alt fra Nike hos Sportmaster. Klik her og se mere. Du skal ikke bruge en rabatkode, da rabatten allerede er fratrukket. Easy peasy. Jeg har selv shoppet disse lækre tights hjem (klik her), som også kan købes til kvinder (klik her). Et par sko røg også lige i kurven, men dem må I se, når de er kommet, så jeg kan tage nogle billeder ;)

Klik her og se alt fra Nike

Happy shopping :) Og god søndag! Jeg checker snart ind igen med en lille update fra min ferie – ja, det holder jeg nemlig for engang skyld ;)